Read full review here
Download PDF version here

Abstract:

Vælger man den lille Tektron, så fravælger man også noget… for grundet den lave udgangseffekt, så skal højtalerne man kobler til, have en vis effektivitet. Helst 90dB eller derover. Det betyder også, at man oftest havner med et sæt gulvhøjtalere med en eller flere store basenheder i. Men det er ikke noget problem for den lille Tektron, for under testen havde den hele tiden et godt greb i bassen på Xavian’erne i lytterummet.

Tektron TK2A3/45S-I-REF er en lille ”David” i markedet mod alle de ”Goliath”-forstærkere, der findes i samme prissegment. For selv om den ikke har mange watt, så kan den altså ting med musikken, som de andre forstærkere må kigge misundeligt efter. Den er i den henseende det diametralt modsatte af for eksempel Bladelius Thor mkIII, som tidligere har fået udmærkelsen ”Best Buy”.

Jeg er lidt i syv sind, for på den ene side får man ikke mange watt pr. betalt krone, men det opvejes til gengæld i tifold af ”musik” pr. betalt krone, hvilket faktisk gør den til et godt køb, og lægger den tæt op af samme udmærkelse, men…

Tektron TK2A3/45S-I-REF ville nok aldrig finde plads i lytterummet, da den simpelthen ikke er fleksibel nok til, at skulle spille sammen med alskens slags højtalere. Men hvis jeg nogensinde skal have en forstærker, som bare skal spille musik for musikkens skyld, så ville den stå i toppen af listen over mine valg!

– Music Box